Hermed et lille oprids af tilblivelsen af gågaden, Gå-Gade Lauget og samarbejdet med Roskilde Kommune
Fundamentet blev bygget i årene før 1993, og er i bund og grund en udløber af, at nogle handlende i Skomagergade i midten af 1980’erne dannede en Gå-Gadeforening. Foreningen havde til formål, med aktiviteter, at gøre opmærksom på, at "vi nu i Roskilde havde fået en rigtig gågade"! Det blev til en meget aktiv forening, hvor de fleste butikker i Skomagergade og sidegaderne var medlemmer, og hvor der altid var stor tilslutning ved generalforsamlinger og andre arrangementer.
Byrådet havde igennem nogle år besluttet sig for, først forsøg med "sivegade” og efterfølgende gågade i Skomagergade. Beslutningen blev midt i firserne ti,l at det skulle være en permanent gågade. Problemet var at man i Roskilde Byråd, godt kunne blive enige om én gågade, men ikke om at bevillige det, som en anden belægning uden kantsten kostede. Så i omkring 6 år lignede det forsat en ”køregade”, hvilket de handlende i Skomagergade ikke helt syntes kunne være meningen og havde igennem årene efterlyst en afklaring, så man kunne får en pæn gade.
Gå-Gadeforeningens bestyrelsen havde løbende kontakt med Roskilde politikere, som forsat kunne meddele at man ikke kunne finde økonomiske midler til en ny belægning i Skomagergade. Efterfølgende henvendte Gå-Gadeforeningens bestyrelse med Resturantør Ole Holm fra daværende Club 42 i spidsen, direkte til daværende Borgmester Henrik Christiansen. Man havde fra Gågadeforeningens generalforsamling fået mandat til at spørge borgmesteren om at købe gågaden, mod selv at istandsætte og vedligeholde den, da der efterhånden måtte ske noget. Borgmesterens svar var at det ikke var muligt at købe gaden, men derefter startede en anden ide om at ”leje gaden”. Borgmester Henrik Christensen viste sine gode intentioner om at der nu måtte findes en løsning. Han fik forhandlet ideen om lejeaftalen igennem det politiske system - da det var en "spiselig" model for de fleste politikere.
Gå-gadeforeningen fik til opgave, at samle foreningens medlemmer og andre forretningsdrivende i Skomagergade og sidegader for at tegne lejekontrakter, hvilket vil sige at de handlende herefter kunne leje udstillingsarealet uden for deres forretning.
Alle var enige om at det skulle være en belægning, som var fremtidssikret, god kvalitet og være værdig til den historiske bymidte. En vigtig del var også at gågaderne altid er i god og vedligeholdt stand, hvilket en del af intægten for lejen skulle bruges til.
Gaden blev anlagt i takt med at udskiftning af forsyningskanalerne under gaden blev udført og der var indvielse godt et år efter. Roskilde havde nu endelig fået en rigtig flot gågade og samme år modtog Vejlauget Gågaderne i Roskilde ”Brolæggerprisen for 1994”, for den flotte indrettet og anlagte gågade, hvor man for at vise de gode intentionerne, også havde anlagt en flot vandkunst midt i Skomagergade. Brolæggerfirmaet PP Brolægning havde stået for hele den flotte og gennemførte brolægning, som ikke var helt uden udfordringer - med alle de udførte udsmykninger igennem gadebillede.
I 2003 havde Roskilde Kommune et ønske om at lave samme slags lejekontrakter i Algade. Man ønskede at forskønne denne del af hovedgaden, da man nogle år forinden havde etableret gågade og ønskede ensartet forhold og indretning i alle gågaderne. Alle interesseordanisationer som handikap organisationer, Ældreråd, Handelsstanden, m.m. blev inviteret til møder for at kunne deltage i beslutningsprocessen omkring indretning af gaderne.
Det var også vigtigt at det eksisterende gågade vejlaug (dengang kun Skomagergade med sidegader) var med, da det ligesom var en udvidelse af dette som man egentlig ønskede.
Det blev til gode og konstruktive møder og i 2005 var man klar og enige. Der blev lavet nye vedtægter, og regulativ for gågaderne og Roskilde Kommune overtog den administration del, som den gamle Gågadeforening havde i form af opkrævning og betaling for leje m.v., samt vedligeholdelse og snerydning, hvorefter foreningen skulle sørge for at få alle de handlende i Algade og sidegader med på aftalen.
Herefter blev det til et Vejlaug med bestyrelse. Bestyrelsens opgave er forsat at tilse at tingene i det daglige kører som aftalt, blandt andet at holde et vågent øje med gadernes udseende, praktisk indretning og holde kontakt med Roskilde Kommunes Forvaltning. Vejlaugets bestyrelse og medarbejdere fra Roskilde Kommune holder sammen årlig gennemgang af gågaderne og vejlaugets medlemmer bliver indkaldt til den årlige Generalforsamling hvor det det forgangne år gennemgåes og man kan her stille spørgsmål og komme med gode ideer.
I 2005 blev det indarbejdet i aftalen, at der ud af de samlede lejeindtægter hvert år kan bruges ca.350.000.- til særlig forskønnelse af Gågaderne. Bestyrelsen har i samarbejde med Roskilde Kommune og andre aktører, igennem årene fået gennemført nogle rigtig gode projekter, hvor de afsatte midler ubeskåret er blevet benyttet på bedste måde og til glæde for så mange som muligt - og der arbejdes forsat på nye spændende projekter.
Projekter som kan nævnes er følgende:
Lanticularis lysekroner i Skomagergade
Lys på Kirketårnet på Stændertorvet
Historiske fliser i gaderne
Lise Nørgaard ved statuen. Kunstner Mette Agerbæk. |
Her ses statuen. Samt Ghita Nørby og Lise Nørgaard. |
Granit Vandkunsten i Algade med vandløb ned igennem Rosehavestræde til Roskilde Museum
Snæversti forskønnelse inkl. udstillingsmontre og historisk væg
Schmeltz Have inkl. statue, bænke og historisk væg
H. C. Andersen bænk i Skomagergade
Opgradering af terrorsikring på Stændertorvet
I dag er næsten alle butikker (ca. 260) i gågaderne medlem af Vejlauget Gågaderne Roskilde.